Fordelene ved elektriske vendelagner til forflytning

Fordelene ved elektriske vendelagner til forflytning

Når vi snakker om forflytning af borgere og patienter i det danske sundhedsvæsen er der stadigt ofte fokus på den manuelle forflytning. Dette på trods af sundhedsvæsnets store fokus på teknologi og digitalisering. Der investeres i gulve, der kan registrere, når en borger er faldet, virtual reality briller, der kan give borgeren opfattelsen af at være i et andet fysisk rum, og intelligente bleer, der sikrer mere værdighed i forbindelse med inkontinens.

6. marts 2019

Af: Ergoterapeut, Pia Beck

På forflytningsområdet hænger mange dog stadigt lidt i bremsen. De mange muskel- og skeletlidelser og arbejdsskader i sundhedssektoren tilskrives blot, at personalet bruger forkert teknik fremfor at se på om de rette hjælpemidler bliver brugt.

For selvom kroppen er et kraftfuldt værktøj, er det langtfra alt den kan holde til. Overbelastning i forbindelse med løft, træk og skub belaster i høj grad bevægeapparatet. Her kan elektriske vendesystemer med fordel bruges til at skåne personalet. Herudover har elektriske vendesystemet også mange andre fordele for både medarbejdere, borgere og økonomien i sundhedsvæsnet.

Bedre arbejdsmiljø og arbejdsglæde

For medarbejderne der er direkte involveret i omsorgs- og plejearbejde på sygehuse, plejehjem og institutioner kan den mekaniske forflytning være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Disse nøglemedarbejdere foretager nemlig mange re-positioneringer og forflytninger i løbet af en arbejdsdag, og netop disse bevægelser med tunge løft, træk og skub er en stor skyldner, når det kommer til muskel- og skeletbesvær.

Her skaber den mekaniske forflytning bedre arbejdsmiljø og en større arbejdsglæde bl.a. fordi medarbejderen har færre smerter, er mindre fysisk belastet og har mindre travlt. Ved at benytte mekanisk forflytning er det muligt at forhindre nedslidning. Foruden at afhjælpe det store rekrutteringsproblem i sundheds- og plejesektoren er det også en investering i medarbejdernes arbejdsmiljø og helbred. Det kan nemlig have en positiv effekt på fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere i sundhedssektoren.

For de unge, der søger ind i sektoren, er vokset op med teknologien og har en forventning om, at det bliver brugt i praksis. Derfor kan det være afskrækkende, at sektoren i praksis ikke er så innovativ og fremsynet, og at den manglende brug af teknologi kan føre til et hårdt, nedslidende arbejdsliv.

Borgeren er mere komfortabel

For borgeren kan den manuelle forflytning skabe utryghed og ubehag - især for de borgere der har smerter, rum-retningsforstyrrelser eller kognitive udfordringer. Med mekanisk forflytning oplever mange borgere en mere behagelig og skånsom forflytning, idet de ikke bliver hevet eller trukket i, der er ingen der griber fat i dem, og der er ingen pludselige bevægelser.

Vendlets mekaniske vendesystem har for eksempel vist sig at være særligt egnet til demensramte borgere, borgere med smerter, til den palliative indsats, til immobile borgere og til bariatriske borgere. Dette har de særligt oplevet i Hillerød Kommune, hvor VENDLET er godkendt som APV-hjælpemiddel.

Den roligere forflytning skaber også et forbedret psykisk arbejdsmiljø for personalet. Når borgeren er mere rolig under forflytningen, oplever personalet mindre modstand, når der eksempelvis skal gøres klar til nedre hygiejne.

Man kan være én i forflytningen

Det har også fordele for effektiviteten at anvende mekaniske hjælpemidler i forflytningssituationer. Forflytning med VENDLET er nemlig betydeligt mindre komplekst end forflytning med manuelle hjælpemidler. Det betyder, at det i mange situationer er nok at være en medarbejder til forflytning af en borger. På den måde undgår du at skulle vente på en kollega. Det sparer tid og frigør din kollega til at udføre andre opgaver. At være en omkring borgeren betyder også, at du kan være mere nærværende over for borgeren, og at du får mere overskud til at give omsorg.

Teknologien er til for at aflaste og afhjælpe. Derfor er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle er opmærksom på behovet for hjælpemidler – også i forflytningssituationerne! Det er ikke kun til gavn for den enkelte og dennes kollegaer, men også for de borgere, de brænder for at hjælpe.

Fordelene ved elektrisk vendelagen

For borgeren

  • Mere skånsom forflytning
  • Færre kraftpåvirkninger på huden
  • Mindre shear
  • Tryksårsforebyggelse
  • Bedre kontakt med personalet
  • Rolig, hastighedsreguleret forflytning

 

For personalet

  • Nedsat fysisk belastning
  • Forbedret psykisk arbejdsmiljø
  • Forbedret fysisk arbejdsmiljø
  • Færre smerter
  • Mindre træthed efter arbejde
  • Forbedret trivsel
  • Uafhængighed af kollegaer
  • Mere overskud til omsorg

For samfundet

  • Økonomisk besparelse
  • Kort tilbagebetalingstid
  • Øget effektivitet
  • Forbedret rekrutteringsevne i sundhedssektoren
  • Glade medarbejdere
  • Fastholdelse i sundhedssektoren

  


  

Har I svært ved at identificere hvilke borgere, der skal have VENDLET?

Så få tilsendt en gratis plakat, der via enkle spørgsmål hjælper med at identificere hvilke borgere, der skal have VENDLET. Udfyld formularen herunder, og plakaten sendes til den angivne adresse med posten hurtigst muligt.

Plakaten er gratis - du betaler blot med din mailadresse (som vi bruger til at sende dig faglige mails)! Bare rolig, du kan altid afmelde dig igen.

Plakaten sendes til den angivne adresse