Vendlet er en dansk, familieejet virksomhed med et internationalt mindset, der hver dag arbejder på at skabe overskud til omsorg i sundheds- og plejesektoren.
Vendlet blev etableret i 1980’erne med udviklingen af det første elektroniske vendesystem i verden, der i dag er kendt som VENDLET systemet. Sidenhen har Vendlet markeret sig som en innovativ og kvalitetsorienteret velfærdsteknologiproducent med salg til store dele af verden.
Men vores mission er stadig den samme; Vi ønsker at gøre en forskel for andre. Dette gør vi ved at udvikle og producere innovative løsninger, der er med til at forbedre arbejdsmiljøet og plejekvaliteten i sundhedssektoren. Derigennem skaber vi overskud til omsorg.
Vores sundhedssektor er under pres. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Dette skyldes ikke mindst den demografiske udvikling, der betyder, at der om få år vil være langt flere plejekrævende mennesker, end der er hænder til at varetage denne pleje.
Selvom vi forsøger at uddanne flere sundhedsfaglige, end vi gør i dag, så vil det stadig ikke være nok. For medarbejderne i sundhedssektoren betyder dét, at de skal løbe markant hurtigere end de allerede gør, hvor mange bliver nedslidt, har smerter eller stress pga. det fysisk og psykisk hårde arbejdsmiljø. Dét betyder også, at de ikke har hverken tid eller overskud til at drage den omsorg, de brænder for.
Dét vil vi gerne være med til at lave om på. Derfor er det vores mål, at vores løsninger skal skabe fysisk og psykisk overskud hos sundhedspersonalet, så de kan drage omsorg for de borgere og patienter, der har brug for det. Dét er overskud til omsorg.
Vi tror på, at et fokus på faglighed i alt hvad vi gør, skaber bedre resultater for os, vores kunder og samfundet omkring os. Dette afspejler sig i vores tilgang til innovation og produktudvikling, som vi bygger på nyeste viden og forskning, ligesom vi også tilbyder gratis undervisning af sundhedsprofessionelle.
Menu