Sikker forflytning af bariatriske personer

Sikker forflytning af bariatriske personer

Både borger og sundhedspersonale kan opleve at være utrygge, når en bariatrisk person skal forflyttes i sengen. Få ergoterapeutens bedste råd til sikker forflytning af bariatriske borgere og patienter.

8. oktober 2020

Af: Ergoterapeut, Pia Beck

Når du som sundhedspersonale skal forflytte en bariatrisk borger eller patient, er du måske bekymret for dit arbejdsmiljø og bange for at komme til skade i processen. Og du er ikke den eneste. Også den bariatriske borger kan være bekymret for, hvordan forflytningen kommer til at forløbe. Mange føler sig til besvær og er bange for at gøre skade på dig eller for at falde på gulvet.

Igennem mine 15 års erfaring med denne patientgruppe har jeg opnået en viden om, hvordan du kan takle netop denne situation. I denne artikel giver jeg dig derfor nogle af mine bedste råd til arbejdet med vending og forflytning af den bariatriske patient.

 

Risikovurdering af forflytningen

Når en bariatrisk borger skal forflyttes, er der flere hensyn at tage, og som i alle andre forflytningssituationer er det vigtigt med en grundig forberedelse. Ifølge en undersøgelse fra NFA er manglende risikovurdering en af de væsentligste årsager til akut fysisk overbelastning ved personforflytning. Derfor er det altid en god idé at starte arbejdet med forflytning her – ikke mindst, når det kommer til forflytning af bariatriske patienter eller borgere.

Som ved andre patienter bør risikovurderingen indeholde en vurdering af patientens funktionsniveau, behovet for hjælpemidler og antallet af hjælpere, mulige uventede belastninger og plads i lokalet.

Disse fem kategorier kender du sikkert allerede, men hos den bariatriske patient er der også nogle andre faktorer, som det er vigtigt at tage højde for. Herunder vil jeg gennemgå de tre, som er særlige ift. vending og forflytning af den bariatriske patient.

 

Den bariatriske borgers funktionsniveau

Inden du påbegynder en vending eller forflytning af en bariatrisk patient eller borger, er det vigtigt at få afklaret, hvilke fysiske og kognitive ressourcer borgeren har. Nogle sundhedsprofessionelle, der ikke har erfaring med bariatriske borgere, kan fejlagtigt komme til at antage, at de har flere begrænsninger end de reelt har og får derfor ikke udnyttet borgerens egne ressourcer.

Mange bariatriske borgere udvikler nye måder at bevæge sig på og kan f.eks. være i stand til selv at tage sko på, selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud. Derfor er det helt afgørende at få inddraget den bariatriske borger i planlægningsprocessen, og få spurgt ind til, hvordan borgeren plejer at gøre, og hvad borgeren er tryg ved.

Samtidigt er det vigtigt at være opmærksom på, at selvom borgeren kan gå rundt ved egen hjælp, kan det være vanskeligt for borgeren at forflytte sig liggende i en seng. Dette er fordi vægtfordelingen ændrer sig, når borgeren kommer ned at ligge, og vævet derfor gør det vanskeligt for borgeren selv at forflytte sig.

 

Den bariatriske borgers væv

Når vi arbejder med forflytning og vending af bariatriske patienter og borgere, er det vigtigt at tage bestik af hvordan borgerens væv er aflejret, og om det er blødt eller hårdt. Bruger vi termer fra risikovurderingens verden, kan vævet nemlig være en uventet belastning, hvis ikke du er forberedt på, hvordan det kommer til at bevæge sig, når du påbegynder forflytningen.

Det er som udgangspunkt altid anbefalelsesværdigt at arbejde med en god støtte og lejring af borgerens væv, da forflytningen ellers kan blive en smertefuld og utryg oplevelse for borgeren. Dette er særligt relevant, hvis borgers væv er meget blødt og derfor kan bevæge sig under forflytningen. Her er det vigtigt at placere lejringspuder inden forflytningen påbegyndes, f.eks. hvis borger skal vendes fra rygleje til sideleje. Det vil være med til at støtte mave og brystvæv og sikrer samtidig, at det ikke bliver personalet, der skal ’gribe’ eller flytte vævet.

Hos nogle borgere, hvor vævet er primært aflejret på maven, og hvor vævet er meget fast (ofte sidder fedtvævet på indersiden af den abdominale mavemuskulatur), vil vævet ikke som sådan drifte (bevæge sig). Her kan det være fordelagtigt, at sikre stabilitet omkring bækkenet, ved at arbejde med en pude under knæ/underben enten foran borgeren eller bagved.

 

Eksempel på 70° sideleje
Eksempel på 70° sideleje
Støtte af ben i sideleje med firkantet støttepude
Støtte af ben i sideleje med firkantet støttepude

Et andet vigtigt fokuspunkt, når det kommer til borgerens væv, er opmærksomhed på borgerens respiration. Under forflytningen kan vævet nemlig komme til at udfordre respiration, f.eks. når borgeren ligger i rygleje. Er det tilfældet, må du, inden du går i gang, sikre, at borgeren ikke bliver udfordret rent respiratorisk undervejs i forflytningen. Dette kan gøres ved at lade sengens hovedgærde være en smule eleveret under vendingen.

Læs også: Derfor skal du kende til biomekanik

 

Behovet for hjælpemidler

Undersøgelser har vist, at forflytninger i seng af normalvægtige borgere eller patienter vha. manuelle hjælpemidler ” […] er højrisikoopgaver, hvor en meget stor del af forflytningerne vil overskride de foreslåede grænseværdier for rygbelastning.” (Skotte og Fallentin), selv når forflytningerne udføres af erfarne SOSU-medarbejdere. Sandsynligheden for at en vending i seng af en bariatrisk borger eller patient dermed også overskrider disse grænseværdier, når manuelle hjælpemidler bruges, er meget høj.

Ved udarbejdelsen af risikoanalysen, er det derfor også meget vigtigt at få fundet ud af, hvilke plejeopgaver der skal foretages hos borgeren, og hvilke hjælpemidler der er til rådighed. Her er det også vigtigt at være bekendt med, hvor mange kilo seng og lift kan holde til (også kendt som maksimal brugervægt). Ofte bliver der nemlig lagt for mange ting i sengen, hvilket kan resultere i at bremserne på sengen svigter. Det kan gøre arbejdssituationen risikofyldt for både borger og personale.

Er der eksempelvis brug for at forflytte et ben, som der er i mange forflytnings- og plejesituationer, er det vigtigt at være opmærksom på, at et ben udgør ca. 16% af en persons totale kropsvægt. At forflytte en bariatrisk borgers ben kan dermed overstige, hvad der er sikkerhedsmæssigt forsvarligt for dig at forflytte uden eldrevet vende- og forflytningsudstyr.

Er der brug for hjælp til forflytning såsom højere op i seng, vending til side- eller maveleje, forflytning af ben ind og ud af sengen eller pålægning af sejl, så skal der hos overvægtige eller bariatriske borgere eller patienter altid anvendes et elektronisk vendelagen kombineret med en loftlift for at sikre personalets arbejdsmiljø og borgerens sikkerhed.

Hvis en bariatrisk borger først begynder at glide ned af sengen, kan det få katastrofale følger for både personale og borger. Og lander en bariatrisk patient på gulvet, kan forflytning op fra gulv være en udfordring i sig selv for både dig og borgeren.

VENDLET systemet kan også være med til at gøre den bariatriske borger mere tryg ved vending i seng, fordi hastigheden kan reguleres. Er vævet meget blødt, giver den lave hastighed samtidigt personalet mulighed for at lejre vævet, samtidigt med at der vendes.

 

Kommunikation skaber tryghed

Som ved alle andre borgere, er det ikke mindst lige så vigtigt at få kommunikeret godt med den bariatriske borger, og forsikre ham/hende om, at du har styr på situationen.

Det kan altid være en god idé at fortælle, hvilke overvejelser du har gjort dig om forflytningen, og hvorfor du gør som du gør. Dette kan være med til at forhindre, at borgeren gør noget uventet og måske kommer til at modarbejde dig i forsøget på at hjælpe til.

Er den bariatriske borger utryg, er det endnu vigtigere at få skabt en åben dialog, hvor I sammen bliver enige om, hvad der skal foregå.

 


 

 

Har I brug for inspiration og vejledning til arbejdet med bariatriske personer?

Så bestil vores undervisningskonsulent, Pia Beck, til en skræddersyet temadag hos jer!
Skriv til Pia via formularen herunder.