Få styr på sårtyper og årsager

Tryksår eller vævsskade? En afgørende forskel

I den danske pleje- og omsorgssektor er vi lykkedes med at få implementeret en stor fælles bevidsthed om sår, og på tværs af faggrupper er vi gode til at spotte selv de mindste forandringer i borgerens/beboerens hud.

Men igennem snart 7 års undervisningsarbejde i sektoren er jeg blevet opmærksom på, at mange ikke skelner mellem tryksår og andre vævsskader. En af årsagerne kan være, at de sidste mange års store fokus på nedbringelsen af tryksår har betydet, at ordet ’sår’ er blevet synonym med ’tryksår’. En anden grund kan dog også være manglende kendskab til de forskellige typer sår, og hvordan de opstår.

En fejlkategorisering af såret kan betyde, at det forebyggende arbejde for at forhindre en forværring rettes mod tryk og reducering af tryk. Men er vævsskaden opstået af andre årsager, er det ikke sikkert, at såret heler op vha. de samme indsatser som et tryksår ville.

Derfor bør der, når den mindste rødme eller anden synlige forandring i huden observeres, straks gå et detektivarbejde i gang, der skal identificere årsagen til at vævsskaden er opstået og dermed hvilken type sår, der er tale om.

Tryksår: Direkte tryk på huden

De fleste er bekendte med, at et direkte tryk på huden kan medføre det, vi i daglig tale kalder tryksår, liggesår eller decubitus.

Tryksår skyldes iskæmisk nekrose og sårdannelse i væv (typisk ved knoglefremspring), som har været udsat for langvarigt tryk fra f.eks. seng, kørestol, gips eller operationsbord.

Tryksår kan også opstå, hvis borgeren sidder på en bade-/toiletstol med et for stort hul, og derved kommer til at hvile af på hoftekammen. Det kan også opstå, hvis borgeren ved et uheld kommer til at ligge oven på et kateter eller på en stor fold i lagnet.

Ved mistanke om tryk, er det nødvendigt at gennemgå borgerens hverdag, for at se, om der er tidspunkter i løbet af døgnet, hvor det vævsskadede område bliver udsat for tryk. Ved at eliminere denne hændelse fra borgerens rutine, kan man komme noget af vejen for at få tryksåret til at hele op.

Læs også: Fem lejringer til vævsskader

Shear: Forskydningskræfter i huden

Shear er forskydning af huden, som er specielt farlig for væv, der i forvejen er trykudsat, fordi der med relativt beskeden forskydning af vævet sker en vridkraft af karrene, som derved aflukkes.

Ofte kan årsagen til vævsskade findes i en kombination af både tryk og shear. Når huden udsættes for tryk- og forskydningskræfter mellem overfladen og knogle, afklemmes kredsløbet i området, hvorefter vævet går til grunde pga. nekrose (celle- eller vævsdød) efter kort tid.

Der opstår ofte shearskader i området omkring halebenet og siddeknuderne.

Typiske årsager til shearing er forkert siddestilling, eller påvirkning fra sengens profilerende egenskaber f.eks. ved løft af hovedgærdet eller ved tilt fra side til side. Shear kan også opstå, når vi forflytter borgeren ved at trække i og/eller skubbe på borgerens skulder/hofte i forbindelse med vendinger og sideværtsforflytninger.  

Desuden ses shear, når vi lifter (hvis der ikke anvendes friktionsnedsættende hjælpemidler), og når borgeren f.eks. går sin kørestol frem. Dette er blot nogle af de steder, hvor detektivarbejdet kan starte.

Friktion: Når huden slides af

Finder vi ikke grundlag for at give tryk- eller shearpåvirkninger skylden for vævsskaden, må vi ufortrødent fortsætte vores søgen efter årsagen.

Bliver borgerens hud udsat for friktion, vil det kunne ses som noget, der kan forveksles med både tryk og shearskader. Hvor shear og tryk skaber skade i vævslagene, er friktionsskader, skader på overhuden. Der findes dog ingen evidens for at friktion skaber sår, men erfaring fra praksis viser, at udsættes overhuden for friktion over tid, vil huden blive påvirket negativt.

Borgeren kan udsætte sig selv for friktion med ufrivillige bevægelser f.eks. som følge af motoriske forstyrrelser eller uro i kroppen.

Læs også: To lejringer til mennesker med demens

Maceration: Den fugtige hud

Maceration er en opblødning af vævet, når huden bliver udsat for fugt og varme. Dette kan f.eks. forekomme ved, at kropsvæsker i form af sved og urin er i længerevarende kontakt med huden. Hvis huden på denne måde udsættes for et konstant fugtigt miljø, bliver den opløst og meget sensitiv.

Borgere der er inkontinente og borgere, der bruger ble, er naturligvis i risiko for at blive udsat for maceration, men også de borgere, der har sengen fyldt med ikke-åndbart materiale (dyner, tæpper, m.v.), er i risiko for macerationsskader.

Dette kan f.eks. være ved lejring med dyner og puder, som opsuger kropsvæskerne, og på den måde skaber et fugtigt og varmt sengemiljø, som huden på ingen måde har godt af.

Det vil altså sige, at oplever du vævsskader hos en borger, der er meget svedende eller våd grundet inkontinens, så kan det være et godt sted at starte detektivarbejdet.

Det er dog vigtigt at bemærke, at vævsskade på grund af fugtighed ikke er et tryksår, men forekomst af vævsskade på grund af fugtighed, kan øge risikoen for udvikling af tryksår, da vævet allerede er negativt påvirket.

Behov for tværfaglig indsats

Det er altså langt fra en nem opgave at få styr på vævsskader, og det kræver mere end blot trykforebyggelse.

Derfor er det langt fra nok blot at hidkalde en sygeplejerske til at behandle såret og indsætte venderegimer og vekseltrykmadrasser med pumpe. I stedet er der behov for et detektivarbejde, der kalder på et godt, tværfagligt samarbejde, der også inkluderer plejere og terapeuter, som har deres daglige kontakt med borgeren.

Dette er blot en lille del af det komplekse arbejder, der skal i gang, når der desværre er kommet skader på borgerens hud.

Er du nysgerrig på at vide mere om vævskader og ikke mindst forebyggelsen heraf, så kan jeg varmt anbefale en forholdsvis ny bog, som bestemt kan bidrage til forebyggelse og behandling af vævsskader. Bogen hedder ABSA –Aktivitetsbaseret Siddestillingsanalyse og er en procesmodel til forebyggelse og heling af sidderelaterede tryksår og vævsskader. Find den her

 

---

  

Har I brug for mere viden om vævsskader?

Så bestil vores undervisningskonsulent, Pia Beck, til en skræddersyet temadag hos jer!
Skriv til Pia via formularen herunder.