Derfor skal du anvende elektrisk vendelagen

Mere end teknik

I sundhedssektoren er problemer med muskel- og skeletbesvær (MSB) en stor udfordring. Mere end hver fjerde dansker over 16 år lider af muskel- og skeletlidelser. Ifølge det Europæiske arbejdsmiddel agentur er patienthåndtering såsom løft, forflytning og re-positionering af patienter den mest hyppige årsag hertil. Dette støttes også op af Vidensråd for Forebyggelse, der konstaterer, at smerter i muskler og led særligt er udbredt i brancher, der er kendetegnet ved manuelt arbejde samt pasning og plejeopgaver, og at smerter i lænderyggen er særligt udbredt hos bygningsarbejdere og plejepersonale.

Når så mange oplever problemer, skyldes det ikke kun at der ikke bruges korrekt teknik. Ved kun at fokusere på teknik, placeres en skyld hos de medarbejdere, der døjer med MSB eller andre arbejdsskader som følge af overbelastning ved forflytning.

Derfor er manuel patienthåndtering risikabelt

Manuel håndtering af personer indebærer altid risici. Borgere er nemlig ikke genstande, der blot kan samles op. En borger kan ikke ’håndteres’ korrekt hver gang. Alle borgere, der har brug for pleje, stiller nemlig med en række fysiske og psykiske udfordringer, som er unikke for dem; ikke to borgere er ens.

Det betyder også at ingen forflytninger er ens. For udover borgerens helbredsmæssige udfordringer er der også andre faktorer, der spiller ind på forflytningen. Det være sig arbejdspladsens indretning, personalets forflytningsmæssige kompetencer og organiseringen af arbejdet, herunder tidspres og normeringer.

Selv hvis du som sundhedsprofessionel stræber efter at anvende alle de lærte forflytningsteknikker og principper, og de rigtige manuelle forflytningshjælpemidler er til stede, er det umuligt at forudse hvad der vil ske under forflytningen. Det er fordi vi arbejder med mennesker, som på grund af deres helbredsmæssige udfordringer, kan være uforudsigelige.

Der findes ingen teknik, der kan forberede personalet på alle tænkelige situationer.

Du påvirkes selv af løft, træk og skub

Igennem de sidste mange år har vi fortalt hinanden, at vi ikke længere løfter, men at vi nu kun trækker og skubber. Spørgsmålet er om dette er sandt? Selv hvis det er, er træk og skub ligeledes forbundet med kraftanstrengelser og risiko for overbelastning. For de kræfter du skubber med, bliver du også selv påvirket med.

Forestil dig, at du og en kollega står i en skøjtehal på isen. I står hånd i hånd helt stille. Idet du skubber din kollega væk, skubbes du også selv tilbage med lige stor kraft. Dvs. at du selv påvirkes af de kræfter, du skubber med.

Hertil kommer at det er umuligt helt at undgå at løfte. Måske bærer du ikke længere manuelt borgeren ud af sengen og over i deres kørestol, men i forbindelse med manuel forflytning er der altid en arm der skal flyttes, et ben, der skal sænkes ned eller et hoved, der skal justeres. Dette er alle er kraftanstrengelser, hvor du risikerer at overbelaste dig selv.

Der er ingen tvivl om, at mange stadigt er udfordret af MSB, og at vi stadigt løfter, trækker og skubber. Det er derfor altid relevant at snakke om mekanisk forflytning. I hvert fald hvis vi vil skåne os selv og vores kollegaer.

Har I svært ved at identificere hvilke borgere, der skal have VENDLET?

Så få tilsendt en gratis plakat, der via enkle spørgsmål hjælper med at identificere hvilke borgere, der skal have VENDLET. Udfyld formularen herunder, og plakaten sendes til den angivne adresse med posten hurtigst muligt.

Plakaten er gratis - du betaler blot med din mailadresse (som vi bruger til at sende dig fede mails)! Bare rolig, du kan altid afmelde dig igen.