Forflytning

Korrekt forflytningsteknik bliver stadig opfattet som værende et af de vigtigste elementer, når der undervises i patientforflytninger. Spørgsmålet er om korrekt forflytningsteknik er ensbetydende med en nul belastning på plejepersonalets bevægeapparat?

Der er sket en masse på forflytningsområdet og så alligevel ikke.

Før begrebet "arbejdsmiljø" kom frem i 1970´erne, forflyttede vi immobile borgere ved at løfte dem fra A til B. I slutningen 1970´erne og starten af 1980´erne blev personlifte introduceret på det danske marked. Det betød, at hvor plejepersonalet forhen løftede borgeren, blev denne forflytning nu foretaget mekanisk. Men resten af forflytningerne foregik stadig oftest manuelt. Forflytninger som vending i seng, højere op i seng og sidevejs forflytning i seng, foregik ved at personalet hev, trak og skubbede. Denne forflytning bliver langsomt udviklet, og der bliver i større og større omfang anvendt friktionsnedsættende materialer i form af plasticposer og glidestof.

Løfteteknik blev udskiftet med forflytningsteknik. Og sætningen ”Vi løfter ikke mere - nu forflytter vi” blev overskriften på arbejdet med personhåndtering. Metoderne til personhåndtering blev forfinet, og en lang række forflytningsprincipper så dagens lys. Bådprincip, vægtstangsprincip, opretstående, naturligt bevægemønster og brug de store muskelgrupper i benene mm. bliver omdrejningspunkter for forflytningsundervisningen. Denne forfinede forflytningsmetode er stadig gældende i dagens plejearbejde.

Groft sagt kan måden der bliver forflyttet på opdeles i to kategorier. Lift af borgere fra A til B og manuel forflytning, hvor der i større eller mindre grad anvendes friktionsnedsættende materialer i form af glidestof eller glidelagener.

Desværre ser det ikke ud til, at den manuelle forflytningsteknik, der i mange år har været omdrejningspunktet i forflytningsarbejdet, har båret den ønskede frugt. Nyeste forskning viser, at forflytningsarbejdet stadig er tungt og belastende for plejepersonalet. Også selvom der anvendes korrekt forflytningsteknik.

Spørgsmålet er, om korrekt forflytningsteknik medfører en nul belastning for plejepersonalet. Der er ingen tvivl om at, belastningen ved at løfte er markant højere end ved at skubbe eller trække, men er det ensbetydende med at trække- og skubbearbejdet ikke er belastende? Set i et anatomisk og fysiologisk perspektiv er svaret nej.

Skal arbejdet med personhåndtering fremadrettet have en positiv afsmitning på belastningsniveauet hos plejepersonalet kræver det nytænkning på området.