Håndtering af svært overvægtige borgere, er en stor udfordring med mange aspekter. Der er flere hensyn, der skal fokuseres på. Ofte står personalet, der skal håndtere den svært overvægtige borger, i et stort dilemma. På den ene side ligger ønsket om at udføre en omsorgsfuld, etisk korrekt og kvalificeret pleje. På den anden side ligger ønsket om at sikre en sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig arbejdssituation.
Det er vigtigt at personalet er klædt på til mødet med den svært overvægtige borger. Ikke kun i forhold til den fysiske håndtering, men også i forhold til at kunne hjælpe og yde omsorg for et andet mennesker, der har et misbrug. Det kan være vanskeligt at forstå, hvad der får mennesker til at overspise i en sådan grad, at de ender ud i svær overvægt. Trods det skal de bariatriske borgere tilbydes professionel behandling, pleje og omsorg på lige fod med andre borgere med behov for hjælp.
Der bliver brugt mange ressourcer på forebyggelse af svær overvægt og på mulighederne for at behandle og reducere kropsvægt. Der er dog et lige så stort behov for at fokusere på, hvordan vi bedst muligt optimerer håndteringen af bariatriske borgere i sundhedssystemet - både af hensyn til personalet og den svært overvægtige borger.
Vendlet vil gerne være med til at optimere håndteringen af svært overvægtige borgere. Det gør vi bl.a. ved at tilbyde gratis seminarer om bariatri. Samtidig forsøger vi via en artikelserie at belyse forskellige områder, der har en rolle i forhold til mødet med og håndtering af den svært overvægtige borger.
Menu