Søvn – Kroppens vigtigste medicin (Middelfart)
Har du overvejet, om du, efter en forflytning eller personlig pleje i sengen, efterlader ”din” borger i en urolig, nervøs, spændt eller bekymret tilstand. Stiller du dig kritisk overfor den sengeliggendes madras, og ved du egentlig om ”din” borger sover godt?
9. november 2022 kl. 09:30 - 15:30
Sted: Brogaarden, Abelonelundvej 40 Strib, 5500 Middelfart
Formål
Søvnen er en af de vigtigste grundsten i forhold til at opbygge og fastholde ressourcer. Med viden om hvilke faktorer, der har indflydelse på søvn og kroppens døgnrytme, får du redskaber til, hvordan du kan støtte ”din” borger eller patient til at få en bedre nattesøvn.
Du får som sundhedsprofessionel større tilfredsstillelse, når du kan se, hvordan din borger efter en god nattesøvn, får mere overskud til at være til stede i relationen og mere deltagende i eget liv.
Indhold
Ved en teoretisk gennemgang får du som deltager en omfattende viden om:
- Søvnstadier
- Søvnforstyrrelser
- Søvnhygiejne
- Søvn som kroppens renseanlæg
- Søvns påvirkning af hormoner
- Døgnrytmer og døgnrytmelys
- Kortlægning af kontinensmønstre
Du får et indblik i, hvilke udfordringer sundhedssystemet står overfor, når der skal arbejdes med optimering af søvnkvaliteten. Og med udgangspunkt i den nyeste forskning og teknologi får du gode råd samt brugbare strategier og teknikker til at forbedre søvnen.
Undervisere
Pia Beck, Ergoterapeut, Vendlet
Anne Mette Rahbek, Chromaviso
Susanne B. Andersen, Sygeplejerske, Abena
Målgruppe
Sundhedsprofessionelle, der ønsker at optimere søvnen hos de sengeliggende borgere og patienter.
Praktiske oplysninger
Seminaret er gratis for alle. Der opkræves dog et gebyr på 1.000 kr., hvis du udebliver fra seminaret uden at melde afbud. Forplejning og kursusmateriale er også gratis!
Du modtager nærmere oplysninger ca. 2 dage før seminaret afvikles.