Praksisnær lejring (Brøndby)

Praksisnær lejring (Brøndby)

Enkel og effektiv lejring med fokus på stabilitet er et redskab, alle i sundhedssektoren bør kende til. Vil du være med til at højne livskvaliteten for plejekrævende eller sengeliggende mennesker blot ved at anvende lejring? Så tilmeld dig dette seminar.

14. september 2022 kl. 09:30 - 15:30

Sted: Ældrecenter Nygårds Plads, Nygårds Pl. 30, Lokale 3, 2605 Brøndby

Formål

Søvn, sår, komfort, fysisk og psykisk arbejdsmiljø er blot nogle af de faglige områder, der bliver positivt påvirket, når vi lejrer sengeliggende mennesker. Formålet med seminaret er at rette fokus på de mange gevinster, der er ved simpel lejring.

Som deltager får du en teoretisk gennemgang af, hvad simpel lejring er, samt hvordan lejring kan forebygge og behandle. Den praktiske del vil belyse de mange muligheder, der er ved praksisnær lejring, som f.eks. træningsrelaterede, komfortskabende, forebyggende og APV-relaterede lejringer.

Formålet er, gennem teoretiske oplæg og praktiske workshops, at give dig en masse inspiration til lejring af plejekrævende eller sengeliggende mennesker.

Vi vil gerne gøre undervisningen så konkret og brugbar som muligt for dig. Derfor er du velkommen til at tage en case med fra din hverdag, som vi sammen kan gennemgå. Du er også velkommen til at medbringe de lejringspuder, du er vant til at arbejde med. 

 

Indhold

Undervisningen er en blanding af praktiske og teoretiske oplæg omhandlende:

  • Hvorfor er lejring vigtig?
  • Hvad er god lejring?
  • Hvordan kan lejringsarbejdet implementeres i hverdagen?
  • Praksisnær lejring
  • Lejringskataloget - inspiration til dit lejringsarbejde

 

Undervisere

Pia Beck, Ergoterapeut, Vendlet

Henrik Jager, Fysioterapeut, Vendlet

 

Målgruppe

  • Sagsbehandlende terapeuter
  • Sygeplejersker
  • SSH/SSA
  • Personlige hjælpere

 

Praktiske oplysninger

Seminaret er gratis for alle. Der opkræves dog et gebyr på 1.000 kr., hvis du udebliver fra seminaret uden at melde afbud. Forplejning og kursusmateriale er også gratis!

Tilmelding skal ske senest 10 dage før seminarets afvikling.

Du modtager nærmere oplysninger ca. 2 dage før seminaret afvikles.

Tilmeld dig her