Ny salgskonsulent på Sjælland

Ny salgskonsulent på Sjælland

Vendlet-teamet bliver udvidet med en ny sundhedsfaglig salgskonsulent.

27. oktober 2021

Vi er glade for at kunne meddele, at der nu er der fundet en ny kompetent og målrettet salgskonsulent til Sjælland. Fysioterapeut Jonas Bondehøj har god erfaring indenfor salgs- og hjælpemiddelbranchen, da han igennem de seneste 3 år har arbejdet med salg og rådgivning til sundhedsprofessionelle. Jonas er udover at være fagligt dygtig også venlig og imødekommende, og han er derfor en ideel tilføjelse til Vendlet-teamet.

Jonas er uddannet som fysioterapeut i 2017 ved professionshøjskolen Absalon i Næstved. Efter endt uddannelse har Jonas både arbejdet i den kommunale sektor samt i private organisationer, men i de senere år har han arbejdet som rådgivende fagkonsulent.

Faglig viden

Noget af det, der trak i Jonas, var Vendlets fokus på den faglige viden og dokumentation bag vores produkter: ”For mig handler det meget om at kunne repræsentere dokumenterede og anerkendte løsninger med en stor kendskabsgrad og at få muligheden for at fordybe mig inden for et bestemt område, hvor fagligheden og salgsarbejdet går hånd i hånd,” fortæller Jonas om sit valg af Vendlet som arbejdsplads.

Faglighed har altid været vægtet højt hos Vendlet, og vi går meget op i at have et højt vidensgrundlag bag vores produkter. Vi stræber efter at dele den viden, vi tilegner os, med medarbejdere i sundheds- og plejesektoren. Det gør vi bl.a. gennem vores seminarer og undervisning.

”Jonas har god erfaring fra branchen, både når det kommer til salg og til sundhedsfaglig forståelse. Derudover har han et stort engagement og er ivrig efter at komme i gang. Det er en profil, der passer i vores team og vi er glade for at have fået Jonas med på holdet,” siger direktør hos Vendlet, Peter Maindal.

Skabe gode relationer

Jobbet hos Vendlet giver også Jonas muligheden for at få tætte kunderelationer og skabe gode samarbejder med udgangspunkt i den faglige dialog. ”Jeg brænder for at kombinere min sundhedsfaglige baggrund med salgsarbejde, og glæder mig til at opbygge et godt samarbejde til eksisterende, såvel som nye kunder” siger Jonas.

Samarbejdet og dialogerne med kunderne skal ifølge Jonas være en del af løsningsprocessen: ”Jeg finder stor motivation i at løse udfordringer i praksis og i fællesskab med mine kunder,” fortæller Jonas.

Oplæring

Jonas har tiltrådt sin nye stilling den 25. oktober og er lige nu i gang med en grundige oplæring i Vendlets produkter og teorien bag. ”Jeg har fået en fantastisk modtagelse, og jeg glæder mig til at komme rigtig i gang,” lyder det fra Jonas.

JONAS KAN ALLEREDE KONTAKTES PÅ:

Tlf: 6124 1406
Mail: jonas.bondehoj@vendlet.dk