27. februar 2017
Det er ikke alene ubehageligt for den sengeliggende, hvis underlaget bliver fugtigt. Det øger også risikoen for maceration af vævet.
Der kan være mange årsager til, at underlaget bliver fugtigt. Selvom borgere med inkontinens bruger ble, kan der ske lækager. Der kan også ske uheld i forbindelse med personlig pleje i sengen.
Kraftig svedproduktion kan også være en årsag til et fugtigt sengemiljø. Vidste du at ca. 1% af befolkningen i den vestlige verden lider af hyperhidrose? Det er en arveligt betinget lidelse, som indebærer, at den ramte sveder 4 til 5 gange så meget som normalt. I Danmark antages det, at 100.000 lider af hyperhidrose. Men det kan lige så godt være 200.000 ifølge Michael Heidenheim, der er overlæge på dermatologisk afdeling ved Roskilde Sygehus. Dette skyldes, at sygdommen er tabubelagt.
Kraftig svedproduktion kan også skyldes en række andre sygdomme samt bivirkninger ved indtag af visse typer medicin.
Vi bruger mange ressourcer på at forebygge og behandle trykskader i Danmark.
Men det er ikke kun trykskader, der kan være en udfordring for sengeliggende mennesker. Et fugtigt sengemiljø kan medføre, at huden bliver opblødt. Det kaldes maceration og bliver desværre ofte forvekslet med trykskader.
Et tørt sengemiljø er derfor mindst lige så vigtigt som hyppig trykfordeling.
Vi har udviklet et meget stort og superabsorberende engangsunderlag, som vi kalder INKOLET. Den store overflade sikrer, at hele liggefladen kan dækkes.
Engangsmaterialet og superabsorbere i underlaget gør, at overfladen føles tør og blød – også selvom underlaget har suget væske til sig. Overfladen er antibakteriel behandlet, hvilket samlet set gør brugen af INKOLET meget mere hygiejnisk end brugen af vaskbare stiklagner.
På Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie i Ringsted har ergoterapeut Catja Frese rigtig gode erfaringer med at benytte INKOLET.
”Vi har en beboer, der ofte fik gjort topmadrassen våd. De bleer vi brugte til den pågældende beboer, var egentlig gode nok. Alligevel gled de ofte ned. Derfor afprøvede vi en række stiklagner og vådliggerlagner, men uanset hvordan vi placerede dem, kunne det ikke holde topmadrassen tør”, fortæller Catja og fortsætter: ”Nu har vi brugt INKOLET i knapt 2 måneder og det fungerer bare!”
Ifølge Catja Frese er det især INKOLET’s unikke sugeevne, der har løst problemerne for deres beboer på Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie.
Den store størrelse på INKOLET betyder, at den fungerer rigtig godt sammen med VENDLET-systemet. Hvis INKOLET placeres på tværs af sengen, når den ud over VENDLET-systemets motorruller og følger dermed med træklagnet ved vendinger.
Det har de også oplevet på OUH, hvor de i øjeblikket afprøver INKOLET på forskellige afdelinger. ”Vi er begyndt at bruge VENDLET V5S på en af vores afdelinger og det fungerer rigtig godt sammen med INKOLET”, siger sårsygeplejerske Aase Fremmelevholm og fortsætter. ”Vi kan simpelthen spare på skift af lagner, når vi benytter INKOLET”.
Aase Fremmelevholm ser også store anvendelsesmuligheder for INKOLET generelt.
”Vi har meget fokus på at undgå et vådt sengemiljø, så vi minimerer risikoen for maceration af huden. Derfor ser jeg et potentiale i at anvende INKOLET på afdelinger, hvor de har mange sekreter i sengene, f.eks. mave/tarm afdelingen”.
Det er også vigtigt med et godt absorberende underlag ved modtagelse af traumepatienter med kraftige blødninger eller voldsomt opkast.
Hvis du godt kunne tænke dig at teste vores store og superabsorberende underlag, INKOLET, kan du få en vareprøve helt kvit og frit. Du kan enten henvende dig til salgskonsulenten i dit område eller sende en mail til os på vendlet@vendlet.dk. Så sender vi en INKOLET til dig.
Lige nu kan du også med fordel købe et større parti INKOLET. Vi vil nemlig gerne sikre, at INKOLET når ud til endnu flere borgere. Derfor giver vi lige nu 30% rabat på INKOLET.
Du kan se mere om INKOLET og bestiller her.
Tørt og sundt sengemiljø
/Default.aspx?ID=1053&newsid=165&PID=6088&M=NewsV2&Action=1
Menu