© 2007 H.C.Equipment ApS. All rights reserved.
OPLET - det nye elektriske vendelagen til operationsbordet
OPLET forebygger løfteskader og sikrer en mere ensartet og skånsom vending.
OPLET er udviklet i samarbejde med operationspersonale på Odense Universitetshospital for at lette vendingen af patienter fra rygleje til bugleje eller sideleje efter bedøvelse.
Den separate enhed hægtes på kulisseskinnen på siden af operationslejet, når patienten skal vendes. Efter brug løftes OPLET af operationslejet uden brug af værktøj.
På Odense Universitetshospital har anvendelsen af OPLET medført en betydelig lettelse og besparelse af ressourcer, idet vendingen nu foretages af 4 personer mod tidligere 7 eller 8 (afhængig af patientens vægt). I dag benyttes OPLET på flere operationsafdelinger i Danmark. 
Under klargøring af operationslejet tilpasses træklagnets bredde. Lagnet skal være næsten fri af patientens krop efter endt vending.
Når patienten skal vendes efter bedøvelse, hægtes motorrullen på operationslejet. Lagnet fastgøres til velcrostrimlen på motorrullen.
Ved tryk på fodpedalen strammes lagnet omkring rullen, og patienten trækkes om på siden eller maven.
Efter brug frigøres sikkerhedslåsene i beslagene og OPLET løftes af.
- Forebygger løfte- og forflytningsskader hos personale
- Sparer tid og ressourcer
- Sikrer en ensartet og skånsom vending af patienten
- Brugervenlig
Mere om OPLET fordelene
Sådan virker OPLET
OPLET passer til alle operationslejer med en standard 10x25 mm kulisseskinne. Visse operationslejer kan kræve specialtilpasning af beslagene.