Vendlet i England

Vendlet har den store fornøjelse at kunne meddele, at der nu er etableret en distributør i England. Det er Felgains care & mobility, Ipswich, som nu får den spændende opgave at bringe VENDLET ud til den engelske sundhedssektor.


Felgains og Vendlet har i samarbejde lavet grundige markedsundersøgelser siden foråret 2011. Markedsundersøgelserne viser klart en stor interesse for VENDLET hos såvel hospitaler som hjemmeplejen/plejehjem og specialinstitutioner.


Felgains er en veletableret virksomhed med mange års erfaringer indenfor forflytninger, mobilitetshjælpemidler og hygiejnehjælpemidler, hvorfor virksomheden råder over stærke tekniske og salgsmæssige kompetencer. Felgains har således fået forhandlingen af VENDLET for hele England og sælger allerede aktivt produkterne til tilfredse og glade kunder.


Vendlet ser nu frem til et godt samarbejde og en spændende udvikling i England.